Glamping

Pladsens bedste beliggenhed

Når I trænger til en TimeOut fra dagligdagens trivialiteter, og I skal slappe af og nyde det, så er der nu mulighed for at tage en TimeOut hos os, og få ladet batterierne op i et af vores to glamping telte.

Vores nye TimeOut glampingtelte fra Isabella finder du på – måske – pladsens bedste beliggenhed.

Glamping teltene er på 25 kvm. og indrettet med plads til fem personer.

Glamping teltene er indrettet med to sovekabiner og en ”opholdsstue”. I stuen er der spiseplads og skabe med service, bestik og køkkengrej. Der er køleskab, kaffemaskine og elkedel. Der er en dobbelt boxmadras i den ene sovekabine, og en dobbeltseng med køje i den anden.

Der er dyner og puder til fem personer, men I skal selv medbringe sengelinned.

Unik udsigt

Ude på terrassen er der oversejl, så I kan nyde aftenen lidt længere.
På terrassen er der spisebord og loungesæt, hvor I kan sidde og betragte den
fantastiske udsigt ud over havet, og se solen gå ned i horisonten.

Praktisk

Når I lejer et Glamping telt hos os, så er I ansvarlige for det lejede, og må erstatte evt. skader på telt og inventar i lejeperioden (I er måske dækket ind via jeres egne forsikringer).

Glamping teltene skal afleveres i rengjort stand (samme stand som I modtager det i).

Der må ikke medbringes husdyr i glamping teltene.

Glamping teltene er røgfrie.