Regionale seværdigheder

Oplev Djursland

Med vores fine beliggenhed er vi tæt på det meste.

Flere af Djurslands attraktioner ligger lige i nærheden af Fjellerup Strands Camping, så pladsen er et godt udgangspunkt for gode oplevelser.

Få rabat på entrebilletter

Køb jeres entrebilletter i vores reception og opnå op til 20 % rabat.

Opnå rabat på følgende oplevelser: 

  • Gl. Estrup
  • Djurs Sommerland
  • Skandinavisk Dyrepark
  • Kattegatcentret
Djursland for fuld Damp

Djursland for fuld Damp i Allingåbro, udlejer skinnecykler på den nedlagte jernebane mellem Allingåbro og Randers – og kano udlejning på Alling Å.

Det grønne museum

På Det Grønne Museum kan du opleve jagten, skoven, landbruget og maden, for første gang samlet i ét museum.

Kattegatcentret

Bliv bidt af havet i Kattegatcentret. Mærk gyset, når Danmarks eneste sandtigerhaj viser tænder, forelsk dig i de sjoveste pingviner og mød også vores nuttede og dygtige sæler. 200 forunderlige, farvestrålende arter af havdyr gør dig bidt af havet!

Fregatten Jylland

Oplev historiens vingesus og det barske sømandsliv på Fregatten Jylland, der smukt ligger ved Ebeltoft Vig på Djursland. Her kan du mærke og fornemme den barske tid, høre fortællinger om krig og fred og om sømænd og drenge, soldater, konger, prinser og prinsesser og meget mere

Gammel Estrup

Oplev en perlerække af smukt restaurerede gemakker, stuer og sale fra forskellige tidsperioder i Danmarkshistorien. Se blandt andet, hvordan moden for møbler, kunst og porcelæn har udviklet sig igennem tiden og få indblik i livet for både herskab og tjenestefolk.

Kyst- og Fjordcentret

Fjordcentret, midt i Naturpark Randers Fjord Her kan du sejle i kano, skyde med vandraketter, gå i waders, spille krolf, tage på gps skattejagt, løse en “escaperoom” opgave. Der er udstilling i 2 planer om fjorden.

Blå Flag stationen, Fjellerup strand

Blå flag stationen er åben alle dage fra første mandag til sidste fredag i skolernes sommerferie fra 10 - 16. Du kan låne et par waders, net og spande og forsøge at fange krabber, rejer og småfisk. Du kan desuden leje sup-boards og snorklingsudstyr.

Djurs Sommerland

Det er sjovere for alle i Nordens største sommerland. Kom og oplev en forlystelsespark i verdensklasse, og gå på opdagelse i Danmarks vildeste Dinosaurland. Det kæmpestore Vandland og over 60 forlystelser for både små og store legebørn.

Skandinavisk Dyrepark

Midt på Djursland ligger Danmarks mest naturlige dyrepark. En skøn attraktion i Midtjylland, hvor der er masser af plads til både dyr og mennesker. Her kan du bl.a. møde isbjørne, brunbjørne, ulve, havørne, hjorte og mange andre nordiske dyr.

Ree Park Safari

På din rejse gennem parkens fire verdensdele oplever du en verden fuld af fascinerende dyr. I Djurslands store safaripark får du oplevelser for livet i mere end en forstand og masser af vilde indtryk.