Vi har det sjovt – uanset vejret!
Vi har en aktivitetshal, med alt hvad hjertet begærer af aktiviteter for store og små legebørn. Hallen er forbeholdt campingpladsens gæster, og hallen er åbent fra kl. 9.00 – 22.00, så der er god tid til at prøve det hele til fri afbenyttelse.
Boldspil og klatretårn
Den store bane indbyder til indendørs fodbold, badminton, hockey eller volleyball. For de eventyrlystne er der et indendørs klatretårn, hvor man kan udfordre sig selv og hinanden.
Gamerhjørne og bordfodbold
I gamerhjørnet kan du surfe på nettet eller spille på en af de tre computere. Der er også mulighed for at benytte pladsens PlayStation. En omgang bordfodbold er også altid en favorit blandt både børn og voksne.

Udsigtsstue
På førstesalen finder du udsigtsstuen – et perfekt sted at slappe af, spille spil eller nyde en bid mad, alt imens du beundrer den fantastiske udsigt over havet og kysten.